Jeg er 45 år, født og opvokset i en familie med tre søskende, som min mor havde med sig fra et tidligere ægteskab. Min mor er alkoholiker og pillemisbruger, og har været det fra hun var ganske ung. Det første, jeg egentlig husker fra min barndom, er det følelsesmæssige kaos, min mors misbrug gav mig. Ensomhed, frygt, skyld og skam begyndte sit indtog tidligt i mit liv.
Jeg fik fra ganske lille at vide, at jeg var et uønsket barn, og at jeg var skyld i alle familiens problemer. Mit liv tog for alvor en skæv drejning en lillejuleaften, da jeg var 7 år. Da blev jeg første gang seksuelt misbrugt af min far og efterfølgende tævet til tavshed med en hundepisk. Dette var ikke et enkeltstående tilfælde, men skete en del gange de næste år frem.
Ensomhed, frygt, skyld og skam satte for alvor ind i mit liv, og blev mine tro følgesvende i mange år fremover. Min skolegang var meget præget af det kaos jeg følte, og min indlæringsevne var det så som så med. Jeg var fysisk til stede, men mine tanker og følelser var andetsteds. Jeg var en dagdrømmer.
Når jeg havde skoleferie, blev jeg ofte sendt på ferie ved mine bedsteforældre, hvor jeg oplevede den omsorg og kærlighed, som mine forældre ikke var i stand til at give mig. Specielt når jeg var hos min mormor, oplevede jeg perioder med tryghed og ægte nærvær. Jeg husker, at hun ofte tog mig med i kirke. Her var der øjeblikke, hvor jeg oplevede en ro og dybfølt fred med mig selv. Jeg kan huske, at jeg hadede at skulle hjem fra ferien, hjem til kaos, smerte og håbløshed.
Da jeg var 13 år, stiftede jeg for første gang bekendtskab med alkohol. Der skete to ting; det første var, at jeg oplevede lindring for min følelsesmæssige smerte, blev mere frigjort og udadvendt, og pludselig fik jeg modet til at gøre nogle af de ting, jeg ellers kun drømte om, såsom at danse og tale med pigerne. Det var en fantastisk følelse. Det andet, der skete, var, at jeg bare måtte have meget mere af den enorme frihed som jeg oplevede, at alkoholen gav mig.
Denne førstegangsoplevelse med alkohol blev for mig starten på et mangeårigt misbrug af alkohol, piller og hård narko. Et misbrug, som blev til en afhængighed, jeg ikke ved egen hjælp kunne bryde med, og som påførte mig selv og en masse andre mennesker megen smerte, nederlag, sorg og ulykke, og som til sidst var ved at koste mig livet. Jeg forsøgte at bryde med min afhængighed ved at flytte rundt i landet, skifte arbejdspladser og kærester. Jeg blev endda gift og skilt to gange, satte 4 børn i verden i håb om, at det skulle befri mig fra det fængsel, min afhængighed havde sat mig i, men jeg blev mere og mere rædselsslagen og ulykkelig. Jeg forbandede mennesker omkring mig og
i særdeleshed Gud. Nogle gange, når det så værst ud, sneg jeg mig alligevel ind i byens kirke, i håb om at genopleve den ro og fred, jeg havde oplevet som barn. Sjovt nok lykkedes det altid.
Mit misbrug udviklede sig voldsomt og medførte to genoplivninger efter overdosis af heroin. Det var først efter 28 års misbrug og min ældste datters selvmordsforsøg, at jeg blev klar over, hvor langt ud jeg var kommet. Jeg havde ingen penge til behandling, ingen mennesker der kunne hjælpe mig økonomisk, så det hele så sort ud for mig. Min sidste dag i helvede var d. 9. oktober 2006, jeg var fuldstændigt slået og mit menneskelige var nederlag fuldendt, da jeg tog mit sidste fix,
og om aftenen gik til et møde i Anonyme Alkoholikere. Her mødte jeg et par helt fantastiske mennesker, som muligvis kunne hjælpe mig i behandling på en friplads, dog var der mange ting som skulle falde på plads, for at det kunne lykkes. Da jeg efter mødet kom hjem, faldt jeg på knæ og bad til den Gud, som jeg så mange gange havde forbandet. Jeg græd, jeg bad om, at hvis Han ville hjælpe mig, så var jeg klar til at lade Ham træde til med sin hjælp. Jeg havde ikke flere forbehold, men var parat til at overgive mig til Hans kærlighed og omsorg. Efter denne bøn til Gud
blev mit liv aldrig det samme igen. Jeg sov denne nat som en nyfødt, og dagen efter kom jeg i behandling.
Jeg er i dag, ved Guds hjælp, ædru/clean på fjerde år og samarbejder på alle områder af mit liv med Gud. Vi samarbejder blandt andet i forskellige 12-trins programmer, hvor jeg ved Hans hjælp i dag har fået tilgivelse og har kunnet tilgive, blandt andre min far. Skyld og skam, frygt og ensomhed er stort set ude af mit liv. Jeg er i dag blevet gift med en helt fantastisk kristen pige, som også har valgt at arbejde med sig selv i forskellige 12-trins programmer.
Det er en utrolig dejlig rejse, vi sammen er påbegyndt, og Gud er vores guide. Mit forhold til mine børn er bedre end nogen sinde, og jeg er i gang med en ny uddannelse. Jeg kan i dag takke Gud for, at Han satte mig fri og har hjulpet mig til
at blive et helt menneske igen.
Det er dog min erfaring, at jeg stadig på daglig basis må arbejde med mine 12-trins programmer og dagligt overgive mit liv og min vilje til GUD. At jeg undervejs vil fejle mange gange, men samtidig vide, at Han vil tilgive mig undervejs, når blot jeg beder derom.